Sølv & Sten
For at sikre en god og sikker handel er det en forudsætning at du, inden du bestiller varer via vores online butik, læser nedenstående handelsbetingelser. Du kan handle som privatkunde (detailkunde) eller som momsregistreret kunde (engros kunde).
Så snart vi har modtaget din bestilling sender vi en e-mail med en ordrebekræftelse til dig. Ordrebekræftelsen vil indeholde oplysninger om hvad du har bestilt, det totale beløb samt et ordrenummer. Varerne vil blive leveret med en faktura vedlagt. Denne faktura gælder som din kvittering. Alle varer vil blive sendt som postopkrævning (P.O.), uanset mængde eller samlet pris. (Se priser hos Post Danmark for: Breve, Pakker, Postopkrævning.
Som ny engros kunde gælder der de samme betingelser som for detailkunder. Over tid kan der under forudsætning af, at alle aftaler vedrørende betaling og ordreafgivelse overholdes, ydes den service at varer tilsendes med faktura og indbetalingskort. Betalingen kan på denne måde betales uden P.O. gebyret. Sølv & Sten forbeholder sig ret til, på et hvilket som helst tidspunkt og uden varsel, at inddrage retten til at betale varer med indbetalingskort. Denne ret vil dog fortrinsvis blive udøvet såfremt kunden forud for inddragelsen har misligholdt tidligere betalingsaftaler. Nye bestillinger vil herefter blive fremsendt med P.O. som ovenfor beskrevet.
Alle priser er opgivet inklusive moms (25%).
Sølv & Sten tager forbehold for fejl i de angivne priser, prisændringer, udsolgte varer og leverandørsvigt.
Levering sker med Post Danmark.
Som kunde i Sølv & Sten betaler du altid kun 25 kroner i forsendelsesomkostning. Sølv & Sten betaler resten af portoen. Foruden portoen kommer et gebyr til Post Danmark for håndtering af Postopkrævningen. Dette gebyr er p.t. på 12 kroner, som opkræves af postbudet.
Din samlede omkostning ved bestilling bliver derfor 37 kroner pr. pakke uanset størrelse og vægt.
Postopkrævning fungerer sådan, at du ved modtagelse af pakken skal betale det fulde fakturerede beløb til postbudet, inkl. P.O. gebyret, før du kan få udleveret pakken.
Du kan rette yderligere henvendelse til Sølv & Sten via Kontaktsiden, hvis du har spørgsmål til portoreglerne.
Bestilte varer leveres så hurtigt som muligt. Normal ekspeditionstid: to til fire dage.
Du har 14 dages fortrydelsesret fra varens modtagelse. Fortryder du købet eller dele af købet, skal du for egen regning sende varen tilbage til os senest den 14. dag efter modtagelsen eller undlade at modtage varen fra postvæsenet. Hvis du sender varen tilbage, skal den være i samme stand, som da du modtog den, altså kun ubrugte og ubeskadigede materialer kan returneres, evt. i originalemballagen.
Ud over selve varen, som skal være forsvarligt pakket, skal du vedlægge original faktura eller fakturakopi hvorpå du tydeligt har angivet hvilke varer, du returnerer. Husk, såfremt du ønsker en kvittering fra Post Danmark, skal du sende varen som pakke. Sølv & Sten tilbagebetaler inden 14 dage restancen ved bankoverførsel til din bankkonto. Det er derfor nødvendigt at du oplyser din kontonummer i forbindelse med returnering af varer.
Svarer det leverede ikke til det bestilte eller har varen fejl, skal du henvende dig til Sølv & Sten inden for rimelig tid, efter du har opdaget fejlen eller burde have opdaget fejlen ved en almindelig gennemgang af varen.
To år efter modtagelsen af varen ophører retten til at klage i henhold til Købelovens §83, stk. 1, medmindre andet er aftalt.
Når Sølv & Sten modtager en henvendelse om fejl ved en vare eller en fejllevering, behandles sagen hurtigst muligt. Skal varen evt. returneres tilfalder omkostningen Sølv & Sten.
Herunder finder du nogle links til Forbrugerrådet, hvor du kan læse mere om dine rettigheder som forbruger, samt nogle gode råd ved nethandel:
Forbrugerstyrelsen - net-tjek